Tandklinikken i Borgergade

Erstatning af mistede tænder med implantater er i dag en almindelig anerkendt behandlingsmulighed. I princippet kan næsten alle få foretaget implantatbehandlinger. En grundig undersøgelse hos tandlægen vil afgøre, om det er den rette behandling for dig.

Et implantat er en kunstig rod, der indsættes i kæbeknoglen. Implantatet er fremstillet i titanium og har form som en skrue. Implantatet vokser i løbet af 3-6 måneder sammen med knoglen og sidder derefter fast. Herefter påsættes den endelige krone eller bro. I ganske særlige tilfælde kan det dog lade sig gøre, at sætte tænder på implantaterne samme dag, de er indsat i kæbeknoglen.

Implantatbehandling kan være fordelagtig, da den ikke involverer de andre tænder i munden. Løsninger, der før berørte nabotænderne, kan nu udføres mere skånsomt med implantater

En dentininfraktion en en revne i tandbenet inde under emaljen, som kan få tanden til at gøre ondt. En revne kan drille både patienten og tandlægen, fordi det kan være svært at finde ud af, hvilken tand det er galt med. Revner i tandbenet må ikke forveksles med revner i emaljen, som man kan se på tændernes overflade.

Emaljerevner skal man ikke være så bekymret for, de findes i næsten alle tænder og er oftest helt uden betydning.

Nogle tænder med revner mærker man slet ikke. Men når en tand med en revne begynder at gøre ondt, mærker man en let smerte, når der tygges sammen på noget hårdt eller sejt fx. på en kerne i brød eller på en karamel. Tanden kan også gøre ondt, når der kommer koldt på den.

Man kan først se revnen i dentinen, når fyldningen er fjernet, udefra og på rtg-billede ser tanden sund og rask ud. Hvis det er svært for tandlægen at lokalisere tanden, kan det være nødvendigt, at man går hjem og tygger med den dårlige side, så den revnede tand kan lokaliseres. Af og til kan det være nødvendigt, at tandlægen fjerner fyldningen i den mest mistænkte tand for at søge efter revnen.

En revne i en tand kan ikke gro sammen.

Revner kommer der, hvor tanden er svagest og oftest i kindtænder, som er svækkede, fordi der har været hul i tanden. Jo større fyldningen er, jo lettere kommer der en revne.

Tandens nerve kan tage skade pga. revnen, så det i visse tilfælde kan være nødvendigt at rodbehandle tanden. Revner kan også føre til, at tanden flækker og i værste tilfælde må trækkes ud.

Når en tand med revne i begynder at gøre ondt, er det derfor vigtigt at behandle tanden hurtigst muligt.

Det er vigtigt at tanden holdes sammen, så den ikke giver sig, når man tygger. Har der kun været en lille fyldning i tanden, kan tandlægen forsøge at lime den sammen med en plastfyldning samtidig med, at tyggefladen beslibes, så den svage del af tanden ikke belastes for hårdt.

Har der været en stor fyldning i tanden eller er tanden kraftigt belastet ved tygning, er det nødvendigt at sætte noget rundt om tanden for at holde sammen på den. Det gøres bedst med en krone.

Har tandnerven taget skade, skal tanden rodbehandles, før den endelige behandling udføres.

Hvis du har en defekt tand, som det ikke længere er forsvarligt eller muligt at reparere med en fyldning, så det kan holde, er det nødvendigt med en krone. Den vil gøre tanden mere holdbar og skal sikre, at tanden ikke knækker, så du derved risikerer at miste tanden.I andre tilfælde kan en krone være den eneste måde, du kan få et pænt og holdbart resultat på, fx. når tanden er misfarvet eller misdannet.

Kroner kan fremstilles i guld, rent porcelæn eller en kombination af metal og porcelæn (metalkeramik).

Er din tand rodbehandlet, og mangler der meget af den, er det ikke muligt at få en krone til at sidde fast. Så kan det være nødvendigt først at lave en opbygning, der sidder fast i roden med en stift. Kronen kan så sidde fast på opbygningen.

Før du kan få lavet en krone, skal din tand slibes til. Dernæst skal der tages et aftryk af tanden. Når der er taget aftryk af din tand, skal den beskyttes, til kronen er færdig. Det sker med en midlertidig krone, som kan fremstilles i plast eller metal. Aftrykket bruges til at fremstille en gipsmodel af din tand. På modellen fremstilles kronen. Inden kronen sættes fast, skal den rettes til, så den passer mht. dit sammenbid. Det kan betyde, at der skal slibes på kronen. Når kronen passer, sættes den fast på tanden ved hjælp af tynd cement, der fungerer som lim.

Mistede tænder kan ofte erstattes af en bro. Der er dog grænser for, hvor mange tænder en bro kan erstatte: En lang bro kræver flere naturlige tænder til at bære den. Da en bro er cementeret fast på de naturlige tænder, vil den hurtigt komme til at føles som dine egne tænder. Broer fremstilles ligesom kroner i guld, porcelæn eller metalkeramik. Broer fremstilles stort set på samme måde som kroner.

De fleste rodbehandlinger skyldes, at et hul i tanden når igennem tandbenet og helt ind til nerven, så bakterier trænger ind og giver betændelse i nerven. Tandnerven ligger inde i rodkanalen i midten af tandroden.

Smerter fra følsomme tandhalse eller revnende tænder kan i nogle tilfælde kun fjernes ved, at man rodbehandler tanden.

En rodbehandling kan også blive nødvendig, hvis der tidligere har været et dybt hul i tanden, og fyldningen derfor ligger tæt på nerven, eller hvis tanden har været udsat for et slag. I tænder som er behandlet med en krone, kan tandnerven i sjældne tilfælde gå til grunde, og bakterier kan efterfølgende invadere det døde væv.

Det er altså bakterier og deres affaldsstoffer, som giver en kronisk betændelse i tandnerven. En rodbehandling og fjernelse af tandnerven er nødvendig, ellers vil bakterierne brede sig ud af tanden og udvikle rodspidsbetændelse.

En rodbehandling kan altså være nødvendig for at fjerne både en levende, en betændt eller en død, bakteriefyldt nerve.

Betændelse i nerven vil ofte give tandpine i varierende grad. Det kan være svært at lokalisere den syge tand. En rodbetændelse kan undertiden udvikle sig til en smertefuld tandbyld evt. med feber. Det kan her være nødvendigt at supplere behandlingen med smertestillende medicin samt antibiotika.

Der kan ikke udstedes garantier for, at behandlingen altid lykkes eller for, at der ikke opstår komplikationer efter behandlingen. Afhængig af tandens tilstand lykkes den optimalt udførte rodbehandling i 80 til 95 % af tilfældene.

Når rodbehandligen startes, borer tandlægen et hul i tanden for at komme ind til nerven. Nerven og bakterier fjernes, og der renses ud med rodfile. Det er derudover nødvendigt at desinficere rodkanalen i en længere periode. Det betyder, at rodbehandlingen ikke kan gøres færdig på et besøg. I den mellemliggende periode er rodkanalen midlertidigt fyldt op.

Når tandlægen skønner, at rodkanalen er færdigrenset og desinficeret, fyldes rodkanalen op med et rodfyldningsmateriale. Det skal sikre, at der ikke påny trænger bakterier ind i rodkanalen.

En rodbehandlet tand er svækket og frakturerer nemt. Det er derfor nødvendigt, at forsyne tanden med en krone efter en observationsperiode på op til et år. I den mellemliggende periode, er tanden restaureret med en fyldning. Efter observationsperioden tages et rtg-billede og er resultatet tilfredsstillende, kan den endelige behanling foretages.

Det er dog ikke alle rodbehandlinger der lykkes i første forsøg, så man vil af og til komme ud for, at fornyet rodbehandling eller en rodspidsoperation kan blive nødvendig.

Plastfyldninger
Kompositter er tandfarvede plastfyldninger. Fyldningen bygges op i forskellige lag, og man anvender ofte en lampe med blåt lys for at få fyldningerne til at stivne. Hvor længe en plastfyldning holder, afhænger af patientens mundhygiejne, fyldningens størrelse og beliggenhed samt forskellige medicinske faktorer. De har i forskellige undersøgelser vist sig at holde mellem fem og otte år.

Fordele: Tandfarvet. Man kan efterligne tandens egen farve. Skånsom mod tanden, fordi fyldningen limes til tanden.

Ulemper: Dårligere holdbarhed ved meget store fyldninger. Tandlægen skal kunne holde området tørt, mens tanden fyldes. Kan ikke anvendes, hvis patienten ikke tåler materialet.

Amalgam
Amalgam (sølvfyldninger) introduceredes indenfor tandpleje omkring 1820. Da materialet indeholder kviksølv, er der blevet sat spørgsmålstegn ved det i mange år. Selvom kviksølv er et giftigt stof i sig selv, så bindes det kemisk til andre stoffer i amalgamet og er derfor acceptabelt at anvende i tandfyldninger. I denne tilstand er materialet ganske stabilt.

Ingen undersøgelse har endnu kunnet finde sammenhæng mellem amalgamfyldninger og mere generelle tilstande hos de patienter, som har amalgamfyldninger.

Amalgam anvendes i langt mindre grad af tandlæger i dag. Hvis man ikke har oplevet problemer, skal man ikke udskifte de gamle amalgamfyldninger med et andet materiale. Det skyldes bl.a., at når man fjerner en fyldning fra en tand, ødelægges lidt af den friske tand, og den kan tage skade og blive svagere.

Amalgamfyldninger er ikke formstabile og kan med tiden sprække dele af tanden. Det vil tandlægen holde øje med. Hvor længe en amalgamfyldning holder, afhænger af mundhygiejnen og fyldningens størrelse og beliggenhed, samt af forskellige medicinske faktorer.

Fordele: Holdbart. Hurtigt at bruge. Billigt. Fyldninger kan laves på områder, hvor det er svært at holde tørt.

Ulemper: Indeholder kviksølv. Ikke tandfarvet. Kan ikke anvendes, hvis patienten ikke tåler materialet.