Behandlinger

Mange behandlingsmuligheder

Vi mener, at det er vigtigt at give udførlig information om de forskellige behandlingsmuligheder, der findes, så du i samråd med klinikkens personale kan vælge den for dig bedste behandling.

 

Om god tandhygiejne

Hvordan holder man sine tænder rene?

Man bør børste sine tænder 2-3 gange dagligt. Helst ikke mere, idet det slider på tandhalsen. Det er bedst at bruge en blød tandbørste med et lille børstehoved med afrundede børster. Denne børste holder bedst rent, og risikoen for slid er mindst mulig. Man holder børsten ned på overgang til tandkød og i en 45 graders vinkel mod tandfladen.

 

Med et jævnt tryk vibrerer man børsten frem og tilbage i 1-2 millimeter store bevægelser, mens man trækker børsten hen over tandrækken. Først på ydersiden i overmunden, så indersiden og til sidst tyggefladen. Det samme i undermunden.

 

Tandstikker og tandtråd

En gang hver dag bør man bruge tandstikker eller tandtråd, idet en tandbørste ikke kan holde rent i mellemrummet mellem tænderne. Her er risikoen for huller og tandkødsproblemer mindst lige så stor som på ydersiden af tænderne.

 

Hvorfor er det vigtigt at børste tænder?

Ved at børste tænder fjerner du madrester fra tændernes overflade og sammen med dem bakterier. Hvis bakterierne ikke bliver fjernet, danner de syre, som ætser tændernes overflade. Efter et længere stykke tid vil ætsningen blive så omfattende, at der dannes et hul. Det kan give smerter – men i mange tilfælde mærker man ikke noget til huller mens de er små. Derfor er det vigtigt at få kontrolleret sine tænder regelmæssigt.

 

Med en god tandhygiejne kan man ikke bare forebygge huller, men også problemer som paradontose. Der er forskel på hvor udsat man er for at få huller i tænderne. Man har større risiko hvis man lider af mundtørhed, eller har svært ved at bruge sine hænder normalt, for eksempel på grund af gigt.

 

Kostvaner spiller også en stor rolle. Søde sager er særlig god grobund for bakterierne, og særligt hvis de klæber til tænderne – så pas på karameller og tørret frugt! Søde drikke er også en trussel mod den gode tandhygiejne, hvis man drikker mange små sjatter over lang tid. Syreskader er desværre et voksende problem i Danmark, og det skyldes sandsynligvis det store forbrug af søde læskedrikke.

 

Erosioner

Tanderosion er en kemisk opløsning af tandens overflade. Den opstår, når dine tænder i en længere periode mange gange dagligt udsættes for syre fra mad, drikkevarer eller fra maven. Herved risikerer du, at tandemaljen opløses, eller populært sagt "ætses" væk. Hvis du også skærer tænder kan det gå rigtigt hurtigt. Tabt emalje kan aldrig gendannes.

 

Hvis du flere gange om dagen drikker syreholdige drikke som fx. sodavand, cola (også lightprodukter), sure sportsdrikke, frugtjuice, saftevand, vin eller cider, så er du i stor risiko for at få erosioner på tænderne. Flasker med skruelåg kan få dig til at tage små mundfulde af drikken over lang tid, og derved kommer dine tænder til at ligge i "syrebad". Det skader dine tænder. For mange sure frugter og syrlig slik med frugtsmag kan også give erosioner.

 

Hvis du lider af sure opstød eller ofte kaster op, er du specielt udsat. Helt slemt kan det gå, hvis du samtidig har nedsat spytmængde i forbindelse med sygdom, eller du bruger visse former for medicin. Ved kraftig træning kan væsketab også føre til nedsat spytproduktion. Hvis man her slukker tørsten med sure læske- eller sportsdrikke, er risikoen for syreskader ekstra stor.

 

Syreskader viser sig ved udhulede områder på tyggefladerne og/eller på for og bagsiden af tænderne. Hvis emaljen på fortændernes skærekant er blevet helt tyndslidt, vil tanden her fremstå grålig eller gennemsigtig. Den tyndslidte emalje vil knække af i små stykker, og tænderne bliver kortere, end de oprindelig var. Skaderne kan få dit bid til at synke sammen, så du får muskel- eller kæbeledsproblemer.

 

Hvis syreskaderne opdages på et tidligt tidspunkt, vil det ofte være tilstrækkeligt, at du fremover undgår at indtage/udsætte dine tænder for det, som i dit tilfælde har forvoldt skaden. Er der sket store skader, kan det være nødvendigt at iværksætte omfattende og meget kostbar behandling med bidhævning og/eller tandregulering, for at kunne bygge biddet op med nye kroner.

 

Følsomme tandhalse

Jagende smerter i tænderne behøver ikke at skyldes huller. Tændernes nerver er meget følsomme, og kan reagere på mange forskellige ting med smerter. Det er meget almindeligt at tandkødet trækker sig lidt tilbage, så tandroden blottes. Sure drikke, kold luft eller tandbørstning kan så genere det følsomme, blottede tandben, og resultatet bliver isninger og smerter.

 

Hvis du har problemer med følsomme tandhalse bør du først af alt skifte til en blød tandbørste og tandpasta uden slibemiddel, så tandkødet ikke trækker sig endnu længere tilbage. Det kan også være en god ide at undgå sure drikke som juice, cola, rødvin og hvidvin (læs evt. også om erosioner).

 

Nogen gange kan man gøre problemet mindre ved at pensle med fluorlak. Hvis du er meget genereret, kan man lægge en plast- eller glasionomerfyldning på de ømme tandhalse, eller flytte tandkødet tilbage på plads ved en lille operation. Du kan altid få råd om følsomme tandhalse i klinikken.

 

Implantater

Erstatning af mistede tænder med implantater er i dag en almindelig anerkendt behandlingsmulighed. I princippet kan næsten alle få foretaget implantatbehandlinger. En grundig undersøgelse hos tandlægen vil afgøre, om det er den rette behandling for dig.

 

Et implantat er en kunstig rod, der indsættes i kæbeknoglen. Implantatet er fremstillet i titanium og har form som en skrue. Implantatet vokser i løbet af 3-6 måneder sammen med knoglen og sidder derefter fast. Herefter påsættes den endelige krone eller bro. I ganske særlige tilfælde kan det dog lade sig gøre, at sætte tænder på implantaterne samme dag, de er indsat i kæbeknoglen.

 

Implantatbehandling kan være fordelagtig, da den ikke involverer de andre tænder i munden. Løsninger, der før berørte nabotænderne, kan nu udføres mere skånsomt med implantater

 

Infraktioner i dentinen

En dentininfraktion en en revne i tandbenet inde under emaljen, som kan få tanden til at gøre ondt. En revne kan drille både patienten og tandlægen, fordi det kan være svært at finde ud af, hvilken tand det er galt med. Revner i tandbenet må ikke forveksles med revner i emaljen, som man kan se på tændernes overflade.

 

Emaljerevner skal man ikke være så bekymret for, de findes i næsten alle tænder og er oftest helt uden betydning.

 

Nogle tænder med revner mærker man slet ikke. Men når en tand med en revne begynder at gøre ondt, mærker man en let smerte, når der tygges sammen på noget hårdt eller sejt fx. på en kerne i brød eller på en karamel. Tanden kan også gøre ondt, når der kommer koldt på den.

 

Man kan først se revnen i dentinen, når fyldningen er fjernet, udefra og på rtg-billede ser tanden sund og rask ud. Hvis det er svært for tandlægen at lokalisere tanden, kan det være nødvendigt, at man går hjem og tygger med den dårlige side, så den revnede tand kan lokaliseres. Af og til kan det være nødvendigt, at tandlægen fjerner fyldningen i den mest mistænkte tand for at søge efter revnen.

 

En revne i en tand kan ikke gro sammen.

Revner kommer der, hvor tanden er svagest og oftest i kindtænder, som er svækkede, fordi der har været hul i tanden. Jo større fyldningen er, jo lettere kommer der en revne.

 

Tandens nerve kan tage skade pga. revnen, så det i visse tilfælde kan være nødvendigt at rodbehandle tanden. Revner kan også føre til, at tanden flækker og i værste tilfælde må trækkes ud.

 

Når en tand med revne i begynder at gøre ondt, er det derfor vigtigt at behandle tanden hurtigst muligt.

 

Det er vigtigt at tanden holdes sammen, så den ikke giver sig, når man tygger. Har der kun været en lille fyldning i tanden, kan tandlægen forsøge at lime den sammen med en plastfyldning samtidig med, at tyggefladen beslibes, så den svage del af tanden ikke belastes for hårdt.

 

Har der været en stor fyldning i tanden eller er tanden kraftigt belastet ved tygning, er det nødvendigt at sætte noget rundt om tanden for at holde sammen på den. Det gøres bedst med en krone.

 

Har tandnerven taget skade, skal tanden rodbehandles, før den endelige behandling udføres.

 

Kroner og broer

Kroner

Hvis du har en defekt tand, som det ikke længere er forsvarligt eller muligt at reparere med en fyldning, så det kan holde, er det nødvendigt med en krone. Den vil gøre tanden mere holdbar og skal sikre, at tanden ikke knækker, så du derved risikerer at miste tanden.I andre tilfælde kan en krone være den eneste måde, du kan få et pænt og holdbart resultat på, fx. når tanden er misfarvet eller misdannet.

 

Kroner kan fremstilles i guld, rent porcelæn eller en kombination af metal og porcelæn (metalkeramik).

 

Er din tand rodbehandlet, og mangler der meget af den, er det ikke muligt at få en krone til at sidde fast. Så kan det være nødvendigt først at lave en opbygning, der sidder fast i roden med en stift. Kronen kan så sidde fast på opbygningen.

 

Før du kan få lavet en krone, skal din tand slibes til. Dernæst skal der tages et aftryk af tanden. Når der er taget aftryk af din tand, skal den beskyttes, til kronen er færdig. Det sker med en midlertidig krone, som kan fremstilles i plast eller metal. Aftrykket bruges til at fremstille en gipsmodel af din tand. På modellen fremstilles kronen. Inden kronen sættes fast, skal den rettes til, så den passer mht. dit sammenbid. Det kan betyde, at der skal slibes på kronen. Når kronen passer, sættes den fast på tanden ved hjælp af tynd cement, der fungerer som lim.

 

Broer

Mistede tænder kan ofte erstattes af en bro. Der er dog grænser for, hvor mange tænder en bro kan erstatte: En lang bro kræver flere naturlige tænder til at bære den. Da en bro er cementeret fast på de naturlige tænder, vil den hurtigt komme til at føles som dine egne tænder. Broer fremstilles ligesom kroner i guld, porcelæn eller metalkeramik. Broer fremstilles stort set på samme måde som kroner.

 

Rodbehandling

De fleste rodbehandlinger skyldes, at et hul i tanden når igennem tandbenet og helt ind til nerven, så bakterier trænger ind og giver betændelse i nerven. Tandnerven ligger inde i rodkanalen i midten af tandroden.

 

Smerter fra følsomme tandhalse eller revnende tænder kan i nogle tilfælde kun fjernes ved, at man rodbehandler tanden.

 

En rodbehandling kan også blive nødvendig, hvis der tidligere har været et dybt hul i tanden, og fyldningen derfor ligger tæt på nerven, eller hvis tanden har været udsat for et slag. I tænder som er behandlet med en krone, kan tandnerven i sjældne tilfælde gå til grunde, og bakterier kan efterfølgende invadere det døde væv.

 

Det er altså bakterier og deres affaldsstoffer, som giver en kronisk betændelse i tandnerven. En rodbehandling og fjernelse af tandnerven er nødvendig, ellers vil bakterierne brede sig ud af tanden og udvikle rodspidsbetændelse.

En rodbehandling kan altså være nødvendig for at fjerne både en levende, en betændt eller en død, bakteriefyldt nerve.

 

Betændelse i nerven vil ofte give tandpine i varierende grad. Det kan være svært at lokalisere den syge tand. En rodbetændelse kan undertiden udvikle sig til en smertefuld tandbyld evt. med feber. Det kan her være nødvendigt at supplere behandlingen med smertestillende medicin samt antibiotika.

Der kan ikke udstedes garantier for, at behandlingen altid lykkes eller for, at der ikke opstår komplikationer efter behandlingen. Afhængig af tandens tilstand lykkes den optimalt udførte rodbehandling i 80 til 95 % af tilfældene.

 

Når rodbehandligen startes, borer tandlægen et hul i tanden for at komme ind til nerven. Nerven og bakterier fjernes, og der renses ud med rodfile. Det er derudover nødvendigt at desinficere rodkanalen i en længere periode. Det betyder, at rodbehandlingen ikke kan gøres færdig på et besøg. I den mellemliggende periode er rodkanalen midlertidigt fyldt op.

 

Når tandlægen skønner, at rodkanalen er færdigrenset og desinficeret, fyldes rodkanalen op med et rodfyldningsmateriale. Det skal sikre, at der ikke påny trænger bakterier ind i rodkanalen.

 

En rodbehandlet tand er svækket og frakturerer nemt. Det er derfor nødvendigt, at forsyne tanden med en krone efter en observationsperiode på op til et år. I den mellemliggende periode, er tanden restaureret med en fyldning. Efter observationsperioden tages et rtg-billede og er resultatet tilfredsstillende, kan den endelige behanling foretages.

 

Det er dog ikke alle rodbehandlinger der lykkes i første forsøg, så man vil af og til komme ud for, at fornyet rodbehandling eller en rodspidsoperation kan blive nødvendig.

 

Tandfyldninger

Plastfyldninger

Kompositter er tandfarvede plastfyldninger. Fyldningen bygges op i forskellige lag, og man anvender ofte en lampe med blåt lys for at få fyldningerne til at stivne.

Hvor længe en plastfyldning holder, afhænger af patientens mundhygiejne, fyldningens størrelse og beliggenhed samt forskellige medicinske faktorer. De har i forskellige undersøgelser vist sig at holde mellem fem og otte år.

 

Fordele - Tandfarvet. Man kan efterligne tandens egen farve. Skånsom mod tanden, fordi fyldningen limes til tanden.

Ulemper - Dårligere holdbarhed ved meget store fyldninger. Tandlægen skal kunne holde området tørt, mens tanden fyldes. Kan ikke anvendes, hvis patienten ikke tåler materialet.

 

Amalgam

Amalgam (sølvfyldninger) introduceredes indenfor tandpleje omkring 1820. Da materialet indeholder kviksølv, er der blevet sat spørgsmålstegn ved det i mange år. Selvom kviksølv er et giftigt stof i sig selv, så bindes det kemisk til andre stoffer i amalgamet og er derfor acceptabelt at anvende i tandfyldninger. I denne tilstand er materialet ganske stabilt.

 

Ingen undersøgelse har endnu kunnet finde sammenhæng mellem amalgamfyldninger og mere generelle tilstande hos de patienter, som har amalgamfyldninger.

 

Amalgam anvendes i langt mindre grad af tandlæger i dag. Hvis man ikke har oplevet problemer, skal man ikke udskifte de gamle amalgamfyldninger med et andet materiale. Det skyldes bl.a., at når man fjerner en fyldning fra en tand, ødelægges lidt af den friske tand, og den kan tage skade og blive svagere.

 

Amalgamfyldninger er ikke formstabile og kan med tiden sprække dele af tanden. Det vil tandlægen holde øje med. Hvor længe en amalgamfyldning holder, afhænger af mundhygiejnen og fyldningens størrelse og beliggenhed, samt af forskellige medicinske faktorer.

 

Fordele - Holdbart. Hurtigt at bruge. Billigt. Fyldninger kan laves på områder, hvor det er svært at holde tørt.

 

Ulemper - Indeholder kviksølv. Ikke tandfarvet. Kan ikke anvendes, hvis patienten ikke tåler materialet.

 

Tandkødsbetændelse

Hvis tænderne ikke bliver børstet helt rene, vil der samle sig skadelige bakterier på tænderne langs tandkødsranden. Når disse bakterier vokser fast på tænderne, dannes der belægninger - plak. Hvis belægningerne ikke fjernes ret hurtigt med fx. tandbørste og tandtråd, vil de vokse til større skadelige bakteriekolonier først og fremmest langs tandkødsranden.

 

Hvis belægningerne stadig får lov at blive siddende på tænderne, forkalker de og bliver til tandsten. Tandsten, der har en meget ujævn overflade, giver yderligere god grobund for flere bakterier.

 

Bakteriebelægninger og tandsten ved tandkødsranden irriterer tandkødet og får det til at hæve og blive mere rødt på grund af begyndende betændelse. Det begynder desuden at bløde fra tandkødet fx. ved tandbørstning. Der har nu udviklet sig de første sikre tegn på tandkødsbetændelse - gingivitis. Sundt tandkød bløder normalt aldrig.

 

Behandling af tandkødsbetændelse

Hvis bakteriebelægninger og tandsten fjernes, vil tandkødet ret hurtigt blive sundt igen - normalt uden varige skader. Da man ikke selv kan fjerne tandsten, skal det gøres hos tandlægen.

 

Bliver tandkødsbetændelsen ikke behandlet i tide, vil betændelsen brede sig til kæbeknoglen og udvikle sig til parodontose.

 

Hvis der gennem lang tid har været tandkødsbetændelse, vil kæbeknoglen omkring tandrødderne reagere ved at gå i opløsning. Det betyder, at knoglen nærmest tandkødsranden trækker sig tilbage. Tandkødslommen bliver dybere.

 

Nu kan bakterier og tandsten trænge endnu dybere ned under tandkødet og langs tandroden med det resultat, at betændelsen forværres. Tandkødet bliver som regel siddende, og da hele forløbet sjældent giver symptomer, kan sygdommen blive ret fremskreden, uden at man selv opdager den.

 

En fremskreden parodontose vil medføre, at tænderne bliver løse og ofte flytter sig i tandrækken.

 

Det vigtigste formål med behandling af parodontose er at stoppe sygdommen, så den ikke udvikler sig. Ellers kan det være svært at bevare tænderne på langt sigt. Tandlægen instruerer i, hvordan tænderne skal holdes rene. Herudover skal der foretages en dybere tandrensning, hvor tændernes rødder glattes helt rene - en tandrodsrensning.

 

I de tilfælde, hvor parodontosen er meget fremskreden, kan det blive nødvendigt at stoppe sygdommens videre forløb med en tandkødsoperation. Denne operation har tre formål. Dels ønsker man at formindske tandkødslommerne, dels ønsker man at få overblik over tandroden og kæbeknoglen, så tandroden kan renses helt ren, og dels ønsker man at få noget af kæbeknoglen genopbygget, hvis det er muligt.

 

En tandkødsoperation foretages altid under lokalbedøvelse. Indgrebet er normalt ret beskedent og uden større ubehag bagefter.

 

Tandlægeskræk

Du kan roligt fortælle din tandlæge, hvis du lider af tandlægeskræk – du er på ingen måde alene! Ca. 10% af befolkningen finder det så ubehageligt at gå til tandlægen, at de plages af hjertebanken, anspændthed, svedeture, klamme hænder, kvalme og vejrtrækningsproblemer. Odontofobi, dvs. tandlægeskræk, er ligesom andre fobier særdeles ubehagelig og ikke bare et udtryk for at man er pivet.

 

Det kan være tidlige, ubehagelige oplevelser hos tandlægen, der ligger til grund for angsten, men munden er i det hele taget en meget privat sfære, som der knytter sig mange og dybe følelser til.

 

Det kan blive et stort problem, hvis tandlægeskrækken forhindrer dig i at passe dine tænder ordentligt. Derfor er det bedre at være ærlig, og at få hjælp hos tandlægen til at komme godt igennem de nødvendige undersøgelser og behandlinger.

 

I dag er det muligt at få effektiv smertelindring, så der er ingen grund til ikke at bede om bedøvelse. Ofte kan musik efter eget valg hjælpe dig til at slappe af. Tænk på at du selv kan være med til at forme oplevelsen hos tandlægen, og giv udtryk for dine ønsker.

 

Tandblegning

Tandblegning er en blegeproces, som lysner misfarvninger i tænderne. Der er 2 metoder : Enten bruges en stærk blegegel, der påføres direkte på tænderne i 1 time (klinikblegning), eller også bruges en meget mildere blegegel, der lægges i en skinne, som er formet efter tænderne. Skinnen skal så bæres nogle få timer hver dag i nogle dage, eller man kan sove med skinnen.

 

Vi får alle mere gule tænder med alderen. De mest almindelige årsager er indtrængen af farvede molekyler i emaljen fra rygning, kaffe, te, rødvin samt andre farvede fødevarer. Gule og misfarvede tænder kan på blot få dage lysnes i væsentlig grad. Alle, som ikke har porcelæns- eller plastreparationer på forsiden af tænderne, kan bruge tandblegning. Såfremt man har fyldninger på forsiden af fortænderne og foretager en tandblegning, skal man dog regne med at skulle udskifte disse fyldninger efter endt behandling til den nye, lysere farve, ens egne tænder får.

 

Tandblegning er ikke en permanent behandling. Resultatet holder fra 1 til 4 år, afhængig af dine personlige spise- drikke og rygevaner. Drikker du meget kaffe eller rødvin, eller ryger du meget, skal du genbehandles hyppigere.

 

Nogle personer vil under behandlingen opleve isninger og ekstra følsomhed i tandhalsene. Dette forsvinder dog fuldstændigt efter endt behandling.

 

Har du meget gule tænder, får du ikke pludseligt kridhvide tænder. Én med pæne hvide tænder vil af én behandling få meget lyse tænder, hvorimod én med meget gule tænder, misfarvet af mange års tobaksforbrug, vil få normalt udseende tænder.

Klinikblegning (1 times blegning) giver hurtigst resultat, men holder ikke helt så længe. Med skinnebehandlingen foregår processen over et antal dage, som sikrer, at brintoverilten trænger dybere ind i tænderne og derved giver hvidere tænder og holder længere. Samtidig er den lavere brintoveriltekoncentration blidere mod tandkødet. Som yderligere fordel kan det sæt skinner, der laves til dig, genbruges år efter år til genopfriskningsbehandling. Det er derfor langt billigere i det lange løb at holde sine tænder hvide med skinnebehandlingen.

 

Behandlingen starter med, at der tages et aftryk af dine tænder. En skinne formes af en tandtekniker, så den passer 100% til dine tænder. Skinnerne prøves i munden, og der gives instruktion i brug. Hjemme påføres blegegel i skinnen efter instruktionen 1 gang dagligt (evt. nat) i den anbefalede behandlingsperiode.

 

Akut tandpine

Ved akut opstået tandpine bedes du kontakte klinikken hurtigst muligt, og vi tilstræber behandling samme dag. Uden for klinikkens åbningstid henvises der til Tandlægevagten på Oslo Plads (lige ved Østerport Station.

Tandlæge Heidi Jørgensen

Borgergade 40, st.tv.

1300 København K

Telefon: 3313 2011

Åbningstider

 

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

fredag

Lørdag

Søndag

 

 

08:00 - 15:30

08:00 - 15:30

08:00 - 15:00

08:00 - 15:30

08:00 - 13:30

Lukket

Lukket

PERSONDATA