Implantater

Implantater

Erstatning af mistede tænder med implantater er i dag en almindelig anerkendt behandlingsmulighed. I princippet kan næsten alle få foretaget implantatbehandlinger. En grundig undersøgelse hos tandlægen vil afgøre, om det er den rette behandling for dig.

Et implantat er en kunstig rod, der indsættes i kæbeknoglen. Implantatet er fremstillet i titanium og har form som en skrue. Implantatet vokser i løbet af 3-6 måneder sammen med knoglen og sidder derefter fast. Herefter påsættes den endelige krone eller bro. I ganske særlige tilfælde kan det dog lade sig gøre, at sætte tænder på implantaterne samme dag, de er indsat i kæbeknoglen.

Implantatbehandling kan være fordelagtig, da den ikke involverer de andre tænder i munden. Løsninger, der før berørte nabotænderne, kan nu udføres mere skånsomt med implantater.