Tandlægevagten

Udenfor klinikkens åbningstider kan du altid få hjælp, hvis der opstår et akut problem med tænderne. Det kan være en knækket tand eller en pludselig tandkødsbetændelse.

Der findes tandlægevagter i alle landsdele – husk sygesikringskortet!

OBS! Vær opmærksom på at der som regel skal betales kontant.
Storkøbenhavn

Tandlægevagten på Oslo Plads 14 (lige ved Østerport Station) er åben dagligt, også i weekender og på helligdage. Ring på 3538 9251 for at få oplyst åbningstiderne.

Bornholm

Ring til lægevagten på 5695 2233 inden kl. 10 i weekender og på helligedage, og bed om at få oplyst den vagthavende tandlæge. Akutte, alvorlige tandskader kan altid behandles på skadestuen ved Centralsygehuset i Rønne, tlf. 5695 1165.

Sjælland

Der findes en døgnbemandet tandlægevagt i Hillerød. Ved mindre tandskader, tandpine og andre gener, kan man ringe på 7025 0041 alle dage kl. 18-19, som helligedage kl. 9-11. Ved større skader eller ved blødninger efter operationer i munden kan man ringe alle hverdage kl. 16-17 og hele døgnet i weekenden og på helligdage.

Lolland-Falster og Møn

Ring til Falck hvis du får akutte problemer med tænderne på telefon 7010 2030. Falck vil så formidle kontakt til den vagthavende tandlæge, hvis man skønner at det er nødvendigt. Man skal ringe inden kl. 10 for at få hjælp samme dag.

Fyn

Der findes tandlægevagtordninger i Odense og Middelfart. Ring til Falck på telefon 7010 2030 for at få forbindelse til dem.

Syd- og Sønderjylland

I de fleste større byer arrangerer de privatpraktiserende tandlæger vagtordninger til at dække akutte behov. Man kan finde numrene til de vagthavnede tandlæger ved at slå op i lokaltelefonbogen.

Østjylland

De privatpraktiserende tandlæger i Århus har en fælles vagtordning til akutte skader og tandproblemer. Ring på 4051 5162 kl. 20-21 på hverdage, og kl. 8-9 i weekender og på helligdage. Århus kommune dækker behandlingen af børn – voksne skal selv betale kontant for behandlingen.

Midt- og vestjylland

Der findes en ordning med vagthavende tandlæge i Ringkøbing Amt. Falck oplyser telefonnummeret på den aktuelle vagthavende tandlæge på telefon 7010 2030.

Nordjylland

Ring til Falck på telefon 7010 2030 for at få oplyst nummeret på den aktuelle vagthavende tandlæge i Aalborg.

Gode råd til akutte tandproblemer:

Hvis du har knækket en tand er det en meget god ide, at ...

Hold tanden ren, skyl evt. med lunkent vand.
Tyg så vidt muligt i den anden side.
Ved smerter - dæmp evt. smerten med håndkøbsmedicin, fx. Panodil.
Se dosis på pakningen, dosis må ikke overskrides.
Kontakt din tandlæge hurtigst muligt.